ORIGINAL

Lyt til over 100 års musik, mens du gætter på, hvornår sangene blev udgivet. Du behøver ikke at kende det nøjagtige årstal* – kun om det er før, efter eller mellem de sange, der er på din tidslinje. Dine vinderchancer bliver bedre, hvis du også kan nævne kunstnere og sangtitler.

*Årstallet på hvert kort er det år, sangen blev udgivet eller fremført offentligt af den pågældende kunstner i sin oprindelige version.

Forberedelse

  • Beslut jer for, om I spiller i hold eller individuelt.
  • Hver spiller/hold får 2 HITSTER-brikker og 1 musikkort, som de placerer med datosiden opad foran sig og begynder tidslinjen.
  • Sammen med en Spotify Free-konto spilles HITSTER med en DJ. Spillerne skiftes til at være DJ, som scanner kort og spiller musik. Den spiller, der er DJ, kan ikke spille med, for den sang, der spilles, vises på skærmen. DJ’en kan heller ikke optjene brikker, mens han/hun er DJ.

1. Scan

DJ’en scanner kortet ved hjælp af HITSTER-appen. Tryk på Play for at starte 20 sekunders afspilning, efter at Spotify-webafspilleren er åbnet.

2. Placer

Placer musikkortet. På skift og begyndende med spilleren til venstre for DJ’en placerer spilleren kortet med datosiden nedad (uden at kigge) det rigtige sted på sin tidslinje ved at placere det til venstre for, til højre for eller mellem de andre musikkort. Den ældste sang ligger længst til venstre.

3. Vend

Vend musikkortet. Hvis det er placeret rigtigt, må man beholde kortet. Ellers fjernes det fra spillet, medmindre en anden spiller har placeret en HITSTER-brik rigtigt (se HITSTER-brikker nedenfor). Kort fra samme år kan ligge i vilkårlig rækkefølge. Nu spiller DJ’en en ny sang, og det er den næste spillers tur.

4. Vind

Spillet fortsætter mod venstre, indtil en af spillerne har placeret 10 kort rigtigt på sin tidslinje. Han/hun er spillets vinder og kan kalde sig HITSTER!

HITSTER-BRIKKER

Kan du huske HITSTER-brikkerne? De er med for at gøre spillet endnu mere spændende. Brikkerne kan bruges på 3 forskellige måder:

1. PÅ DIN TUR

Kender du ikke sangen? Betal 1 HITSTER-brik, og scan det næste kort for at starte en ny sang. Brik og kort fjernes fra spillet.

2. PÅ EN MODSTANDERS TUR

Tror du, at spilleren har placeret et kort forkert på sin tidslinje? Så råb “HITSTER”, før kortet afsløres. Placer 1 af dine brikker på modstanderens tidslinje, hvor du mener, at kortet skal ligge. Hvis du har ret, må du stjæle kortet. Placer det det rigtige sted på din tidslinje. Alle brugte brikker fjernes fra spillet.

Bemærk: Den første spiller, der råber HITSTER, får lov til at placere sin brik først. Men hvis den næste spiller, der råber HITSTER, mener, at det svar også er forkert, kan han/hun vælge en anden position på modstanderens tidslinje og forsøge at stjæle kortet. Der kan ikke placeres to brikker samme sted på modstanderens tidslinje.

3. NÅR SOM HELST

Byt 3 HITSTER-brikker for det øverste musikkort i bunken, og placer det på din tidslinje uden at skulle gætte udgivelsesdatoen.

OPTJEN HITSTER-BRIKKER

På din tur kan du tjene 1 HITSTER-brik, hvis du kan nævne sangens titel og kunstnerens navn. Man kan tjene en brik, selv om man placerer kortet forkert på sin tidslinje. Ingen spiller kan have flere end 5 brikker på noget tidspunkt i spillet.

VÆLG SVÆRHEDSGRAD

TIP: Hvis spillet skal være så retfærdigt som muligt, kan de forskellige deltagere vælge forskellige sværhedsgrader

Så er der fest!
Placer sangene i den rigtige rækkefølge på din tidslinje.

Original

Du kan bare det der!
Vis, hvor godt styr du har på kunstnere og sange.

Pro

Hammergod Hitster!
Du elsker musik og kender titel, kunstner og årstal.

Expert

Samarbejde!
Slå pjalterne sammen! Lav en tidslinje sammen med dine venner.

Cooperative

PRO

Lyt til over 100 års musik, mens du gætter på, hvornår sangene blev udgivet. Som PRO skal du kunne nævne kunstneren OG sangens titel. Du behøver ikke at kende det nøjagtige år, sangen blev udgivet – kun om det er før, efter eller mellem de sange, der allerede er på din tidslinje.
Følg ORIGINAL-spillereglerne med følgende undtagelser:

  • Hver PRO-spiller får 5 HITSTER-brikker i stedet for 2.
  • Ud over at placere et musikkort rigtigt på deres tidslinje skal PRO-spillerne kunne kunstneren og sangens titel for at vinde kortet.
  • Brug HITSTER-brikkerne som i ORIGINAL-reglerne, men med den forskel, at du også skal kunne kunstneren og sangens titel for at stjæle kortet. Du får også lov at beholde din brik, hvis det lykkes dig at stjæle kortet. Der kan ikke optjenes nye brikker, mens man spiller PRO.

Spillet fortsætter mod venstre, indtil en af spillerne har placeret 10 kort rigtigt på sin tidslinje.

EXPERT

Lyt til over 100 års musik, mens du gætter på, hvornår sangene blev udgivet. Som EXPERT skal du kunne kunstneren, sangens titel OG det nøjagtige år, sangen blev udgivet.
Følg ORIGINAL-spillereglerne med følgende undtagelser:

  • Hver EXPERT-spiller får 3 HITSTER-brikker i stedet for 2.
  • Ud over at placere et musikkort rigtigt på tidslinjen skal EXPERT-spillerne kunne det nøjagtige år, sangen blev udgivet, kunstneren og titlen på sangen for at vinde kortet.
  • Brug HITSTER-brikkerne som i ORIGINAL-reglerne, men med den forskel, at du også skal kunne året, hvor sangen blev udgivet, kunstneren og sangens titel for at stjæle kortet. Du får også lov til at beholde din brik, hvis projektet lykkes. Der kan ikke optjenes nye brikker, mens der spilles EXPERT.

Spillet fortsætter mod venstre, indtil en af spillerne har placeret 10 kort rigtigt på sin tidslinje.

COOPERATIVE

Har I lyst til et mindre konkurrenceprægetspil fyldt med de gode minder omkring de forskellige hits? Så kan HITSTER også spilles som ét hold. Lyt til over 100 års musik, mens I gætter på, hvornår sangene blev udgivet. I behøver ikke at kende det nøjagtige årstal* – kun om det er før, efter eller mellem de sange, der er på tidslinjen.
Følg ORIGINAL-spillereglerne med følgende undtagelser:

  • Lav et hold, og tag 5 HITSTER-brikker og 1 kort fra bunken. Læg det med datosiden opad foran jer og begynd tidslinjen.
  • Tag et kort fra æsken, og prøv at placere det rigtigt på tidslinjen.
  • Vend derefter kortet om og se, om I havde ret. Hvis det er tilfældet, må I beholde kortet, ellers fjernes det fra spillet sammen med en HITSTER-brik.
  • Prøv at samle 10 kort på tidslinjen, før I løber tør for HITSTER-brikker.

TIP: I kan reducere antallet af brikker for at få et mere udfordrende spil eller sætte barren højt ved at forsøge at samle så mange kort som muligt, før I løber tør for jetoner.